Finale festskrift for:

Det muliges Kunst

Så er det NU! – hvis du ønsker at se eller at gense udstillingen om malerinden Ellen Krogh. Særudstillingen lukker den kommende søndag d. 31. juli, så der er lige et par dage til at nå det!

Tidligere læsere på bloggen vil erindre, at udstillingen i Den gamle Gård i Holkegade (Øhavsmuseet i Faaborg) oprindeligt var planlagt til blot to uger. Interesse og henvendelser bevirkede at vi glædeligt forlængede udstillingen til 18. juni og ved projektets ophør (for mit vedkommende) var forlængelsen officielt til 31. juli. Men knapt 4 dage tilbage er det derfor på sin plads at erindre om, at denne udstilling er blevet til som et projekt i samarbejde mellem undertegnede og museet.

 Jeg vil gerne rette en særlig tak til Øhavsmuseet for deres modige beslutning om at lade en specialestuderende kuratere deres påske- og sommerudstilling. At de gennem deres beslutning har bidraget uvurderligt til min forståelse af mangfoldigheden af opgaver, som udføres på danske museer samt har bibragt mig en værdifuld indsigt i det faglige niveau som man dagligt stræber efter.

Projektet er blevet afsluttet med en skriftlig rapport til Københavns Universitet, Kunsthistorie, og har med udgangspunkt i kurateringsprocessen og projektstyring bibragt mig uvurderlig erfaring og læring omkring hele udstillingens tilblivelse, herunder bl.a. kontakter ”ud af huset” (udlånere af malerier, medier, blog, katalog osv) og særdeleshed kurateringsidé contra udvælgelse af værker til belysning af Ellens kunstneriske udvikling og temaer (de tidligste værker, motiver fra Italien, Horne & Dyreborg motiver samt natur- og blomstermalerier).

 Jeg har på cykel tilbagelagt et par hundrede km under transport til og fra hjemmebesøg, hvor jeg har mødt den allerstørste gæstfrihed og venlighed. Det er blevet til rigtig mange kopper god kaffe, kokosmakroner, fastelavnsboller, ostemadder og dejlige bekendtskaber. Tusind tak til alle for dét ! Mine aftener, efter 10-12 daglige besøg, er blevet brugt til registreringer af de indhentede informationer og fotos af malerier. Så ofte må Faaborgs borgere have set lys i byens lokaler for Lokalarkiver til henad kl. 22, hvor jeg som ”sidste mand på skansen” lukkede og låste og tumlede hjem for omsider at falde i søvn med min bærbare computer på skødet. Jeg har i den grad været optaget af projektet, at mange venner og familie måtte ty til avisernes sider og denne blog for at følge med i hvor jeg var, hvad jeg lavede og de måtte vente i uendeligheder på telefonisk respons. Men sådan er det at være engageret og totalt optaget af at arrangere en udstilling, hvor ALT skal planlægges til mindste detalje og koordineringen af de daglige opgaver. Det ene øjeblik skal der tænkes strategisk frem i projektets forløb mens mere konkrete og jordnære emner, som f.eks. snor til ophængning af malerier foregik i den sparsomme fritid. Billedligt talt har jeg har således bevæget mig frem og tilbage mellem dels kunsthistorikerens ”laboratorium”, kurators skrivebord, deltaget i museets interne møder og på den måde konstant med udstillingen og museumsgæsterne som fokus manøvreret sådan at jeg nu med rigtig stor glæde og faglig stolthed kan runde rækken af blog-indlæg af med et lille særskrift.

          Under denne spændende proces, hvor jeg sideløbende med kurateringen af udstil-lingen, har skullet skrive en universitetsopgave om projektet, har mange efterfølgende spurgt mig – hvordan med din opgave, er det gået godt, og er det noget som kan publiceres? Tre spørgsmål, som jeg hér vil svare på: Opgaven var, at beskrive selve kuraterings-processen under anvendelse af kunsthistoriske teorier og praksisser. Universitetet har behandlet min opgave og det er faldet meget tilfredsstillende ud. Hvad angår interessen for at læse min opgave i sin helhed, så er det jo et mellemværende mellem mig og Universitetet og der er altså som sådan ikke offentlig adgang til mit materiale. Hvorvidt jeg med tiden vil vælge at gen- eller omskrive materialet mhp. publicering en helt anden snak. Jeg har, som mange af bloggens læsere er bekendt med, travlt med mit speciale i emnet farveteori og farvefilosofi. Derfor vil jeg fremadrettet benytte denne blog til i højere grad f.eks at skrive om farver, hvad det vil sige at lave et universitetsspeciale samt naturligvis om museer og kunst. Med tiden vil jeg formentlig skrive et emnemæssigt dybere materiale om Ellen Kroghs kunst, da udstillingens katalog i sagens natur fortjener en yderligere faglig og kunst-teoretisk tilgang, f.eks. HVORFOR Ellens malerier, som i mine øjne sagtens kan måle sig med selv de anerkendte malere i gruppen Fynboerne og datidens kvindelige kunstnere f.eks Alhed Larsen, Anna Syberg osv., ikke er repræsenteret på et eller flere danske museer ? Dette bringer mig videre til følgende tre punkter, som alle er fremkommet under mine mange kontakter og hjemmebesøg:

Mange har spurgt mig:                    Bliver et maleri af Ellen Krogh mere værd, nu efter at der har været en udstilling på et museum ?

Og endnu flere har spurgt:               Tror du at Ellens malerier med tiden vil blive værdsat og indlemmet/optaget i Danske kunstmuseers samlinger ?

Opfordringer er det også blevet til:    Vi vil have mere af denne slags udstillinger! Og gerne mere Ellen Krogh f.eks i perspektiv til Fynboerne og kvindelige malere. Særudstillinger om Sarus Nielsen, Jørgen Ploug, Søren Lund, ikke at forglemme Lillemark og Harboe, dvs. kunstnerne fra Horne Land !

Disse kommentarer har hver for sig deres relevans, om end jeg ærligt må svare, at mit ærinde alene ligger på det kunsthistoriske felt. Det ligger udenfor mit speciale at beskæftige mig med at værdiansættelse på basis af kvaliteter, udbud og efterspørgsel. Den slags opgaver ligger i en anden del af branchen, hos auktionshuse, gallerier osv. Men – jeg vil imidlertid knytte dén kommentar til det første spørgsmål, at malerier som har været udstillet med stor sandsynlighed kan få særlig opmærk-somhed fra købere når det evt. sættes til salg. Alene dét aspekt kan få prisen til at stige – hvis der vel at mærke er flere købere som er interesserede.  

Hvorvidt Ellen Kroghs malerier i bred forstand og over tid vil værdiforøges er uvæsentligt, hvis man som køber alene sørger for at anskaffe kunst, som man oprigtigt godt kan lide og at man passer godt på det. Afslutningsvis vil jeg nedenfor liste nogle få men gode råd til at ”omgås malerier”:

·          Anskaf kun det/de malerier, som du selv kan lide at betragte

·         Placér maleriet i et rum, hvor der ikke er køkkenos og fedt, og hvor der ikke ryges. Røg vil med tiden forårsage gylden klistret overflade. Høj fugtighed i form af luft eller vand kan være decideret skadeligt. Disse nævnte ting vil kunne forårsage skader, som fører til at man må en tur til en konservator og i værste tilfælde at maleriet får uoprettelige skader  

·         Sørg for at maleriet især i sommermåneder ikke hænger i skarpt sollys. Akvareller bør slet ikke hænge i sollys. Vær opmærksom på at lys fra lamper afgiver varme og vil kunne brænde/udtørre materialet.

·         Check med mellemrum at maleriets ophængning (øskner og snor) er i orden og at maleriets ramme er stabil

·         Gem evt. dokumentation for anskaffelsen (køb mv.) eller beskriv gerne på et stykke papir i en lille kuvert bagpå maleriet hvordan og hvornår det kom i din besiddelse. Maleriers historier og ejeres anekdoter vil kunne berige eftertiden og jeg ser desværre alt for ofte, at mange ejere glemmer at forholde sig til dét.

Endelig vil jeg hér på finalen af udstillingen endnu engang takke alle bloggens læsere for at have inspireret mig til dette valg af kunstformidling. Havde det ikke været for bloggen og dens publikum, havde Det muliges Kunst næppe været muligt. Jeg har været ovenud beskæftiget med at holde indlæggene i en appetitlig længde og at holde sproget rent for akademiske og tunge elitære formuleringer. At dette sidste indlæg så desværre nok bliver lidt langt – må undskyldes med at jeg har meget på hjertet i henseende til Ellen Kroghs kunst. Hun var en ganske enestående kunstner med et personligt overskud og livsglæde. Hun levede altid nøjsomt, ja næsten fattigt og valgte bevidst tidligt sin vej i livet: Kunstens vej ! Der var bestemt omveje og modgang – men især hendes fascination for Italien og det milde klima dér befordrede hendes kunstneriske aktiviteter og bevirkede at hun kunne uddanne sig og dygtiggøre sig i en sådan grad at vi for eftertiden må bukke os i respekt og nyde de smukke sanselige malerier. Hendes liv var ét langt eventyr med rejser og møder med fremmede kulturer. Den nok afgørende kunstneriske dannelsesrejse til Italien lige efter 1. verdenskrig var selvfinansieret ved salg af to små akvareller, der indbragte tilstrækkeligt til en togbillet énvejs til Firenze. Det har krævet mod og vilje som helt ung at træffe den beslutning og vi må den dag i dag være taknemmelige for at Ellen Krogh for hver udrejse altid kom hjem til Faaborg, Horne og Dyreborg og delte sine kunstneriske indtryk med os. Hun har og vil fortsat via sine malerier bringe glæde eller som Fyns Amtsavis i en anmeldelse om Ellens valg af motiver og farver skrev d. 19/5-1979:

”Det er malerier man bliver i godt humør af”

 

Med disse ord takker jeg af for denne gang og glæder mig til at fortsætte bloggen med nye spændende indlæg.

Vibeke Brosted     

        

Officiel overgivelse af koncept og plan for udstillingen til Øhavsmuseet samt invitation til at besøge Ordrupgaardsamlingen i København

Mit engagement med Øhavsmuseet udløber i denne weekend og jeg returnerer til København i morgen lørdag den 30. april 2011. Særudstillingen på Øhavsmuseet om Ellen Krogh vil fortsætte frem til midten af juni som planlagt men min opgave er tilendebragt. Øhavsmuseet har meddelt mig, at man har kontaktet udlånerne af udstillingens malerier med henblik på en forlængelse til 1. august 2011.

Udstillingen har, som tidligere nævnt, været et universitetsprojekt, som er blevet til i et samarbejde med Øhavsmuseet, hvor jeg har kurateret udstillingen, det vil sige, at jeg har stået for udstillingens ide, plan og udførelse mens Øhavsmuseet har stillet lokaler og administrativ assistance til rådighed.

Jeg har i går, torsdag den 28. april 2011, officielt overgivet udstillingens koncept og plan til Eva Frellesvig fra Øhavsmuseet men bloggens læsere er stadig velkomne til fortsat at kontakte mig vedrørende Ellen Krogh. Ligesom jeg i den kommende tid vil lægge Ellen Kroghs tidstavle og andet på bloggen.

Selvom jeg forlader Faaborg, så betyder det ingenlunde, at jeg skal hjem og holde ferie. Jeg skal hjem og færdiggøre mit  speciale i Kunsthistorie og vil sideløbende have en del omvisninger på Ordrupgaardsamlingen i forbindelse med særudstillingen "Kampen om Kunsten" om Fynbomalerne. Jeg bringer her udstillingens officielle annoncering og håber, at bloggens læsere har lyst at besøge denne spændende udstilling, som er et samarbejde mellem Ordrupgaardsamlingen og Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst.

Skulle man have lyst at følge med på mine omvisninger, så vil datoerne og tidspunkterne være at finde på bloggen. På gensyn i København.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke de mange udlånere, som beredvilligt har stillet deres malerier til rådighed for udstillingen. Jeg vil også gerne takker alle andre, som beredvilligt og venligt har taget imod mig i deres hjem og givet mig oplysninger og baggrundsviden om Ellen Krogh til gavn for udstillingen. Uden denne store imødekommenhed ville udstillingen "Det muliges Kunst" ikke have været mulig. Udstillingens planlægning og realisering har været en meget spændende og lærerig proces for mig. Jeg har høstet mange uvurderlige erfaringer til mit fremtidige virke som kunsthistoriker.

Detalje, Johannes Larsen: Sommer, solskin og blæst - 1899 

- Gengivet med tilladelse fra Ordrupgaardsamlingen

Kampen om kunsten. Fynboerne

8. april - 11. september 2011

Der er fynsk forår sommeren over på Ordrupgaard. Udstillingen har fokus på tre centrale kunstnere fra øen i midten: Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peter Hansen og viser værker fra Ordrupgaards samling og Faaborg Museum. Omdrejningspunktet er den såkaldte "bondemalerstrid", der udspillede sig i Politiken i 1907. Kampen stod på ismer - realisme kontra symbolisme.

Onsdag 25. maj kl. 17.30

Bag om Kampen om Kunsten. Fynboerne 

Museumsinspektør cand. mag. Lise Harbeck fortæller om baggrunden for Kampen om Kunsten. Fynboerne. Få et indblik i arbejdet med udstillingen og tankerne bag. Afsluttes med et glas vin.

Pris: Kr. 100,- inklusiv entré. Gratis for medlemmer af Klub Ordrupgaard.

Tilmeldning til museet påkrævet.

Forlængelse af særudstillingen om Ellen Krogh til 1. august 2011

Set i lyset af den store succes med udstillingen om Ellen Krogh, har Øhavsmuseet valgt at forlænge særudstillingen "Det muliges Kunst" til den 1. august 2011.
Alle udlånere af malerier er blevet kontaktet igår og har givet deres accept.

Ellen, som kopist ved Galleria degli Uffizzi i Firenze

På mine omvisninger er jeg ofte blevet spurgt om, hvor dygtig Ellen Krogh egentlig var som maler og hvorfor der ikke findes billeder af hende på danske museer. Jeg svarer, at jeg synes, at hun var en meget dygtig maler, som teoretisk og praktisk fuldstændigt vidste, hvad hun gjorde. 

Hvis man ser på hendes kopier fra Galleria degli Uffizzi i Firenze, så er der tale om bundne opgaver, som intet rum levner til egen kreativ udfoldelse. Kopien skal være så tæt på originalen som muligt - det vil sige, at motiv, maleteknisk arbejde og farvevalg er fastlagt.

Hvis man ser på nedenstående to billeder kan man forsøge at sammenligne. Indledningsvis skal det siges, at jeg ikke har kunnet få lov til at bringe et foto af originalen. De italienske myndigheder kan være om end meget strikse med de ophavsretlige regler. Jeg har derfor til udstillingen måttet bestille en moderne kopi af originalen. Kopien er et lærredstryk efter præcist forlæg efter originalen.

Motivet er af den italienske adelsdame Bianca Capello, som blev født i Venedig i 1548 af meget rige og indflydelsesrige forældre. Hun blev anset som en af Venedigs smukkeste kvinder på den tid. Hun gifter sig hemmeligt under sin stand og må flygte til Firenze, hvor hun lever under uvante trange økonomiske kår. I Venedig forsøgte man at få Storhertugen af Firenze til at udlevere hende men han afslår. Storhertugens søn forelsker sig i Bianca og hun forlader hurtigt sin mand. Storhertugens søn er imidlertid allerede gift, så forholdet skaber en del komplikationer. Historien fortsætter med ægtemandens mord på åben gade, hemmeligt ægteskab mellem Storhertugens søn og Bianca, giftmord med arsenik osv. osv. - den fulde historie er skildret flere steder på internettet.

Lærredstrykket til venstre er mindre end 6 uger gammelt og er derfor friskt og lyst i farverne. Ellens kopi til højre er fra efteråret 1926 og således snart 85 år gammelt og bærer desværre præg af en hård tilværelse. En rensning af maleriet samt ny opspændning af en dygtig konservator ville gøre underværker og gøre maleriets farver og glød vitale igen.

Hvis man sammenligner de to billeder idag, synes jeg, at Ellen har klaret opgaven overordentligt fint. De strenge italienske museale myndigheder, som skulle godkende kopisten og kopierede arbejder inden de kunne frigives, har da også godkendt Ellens kopi med særlig antegning og godkendelse af Dottore Chrisoforo på bagsiden af Ellens maleri.

Til venstre moderne lærredstryk af original. Til højre Ellens godkendte kopi.

- Ellens kopi af Bianca Capello in situ Øhavsmusset i Faaborg

Officiel godkendelsea af Ellens kopi fra 1926 ved signatur af Dottore Christoforo

Det er muligt, at man ikke kan lide Ellens stil eller motivverden men man må anerkende hendes store både farveteoretiske og håndværksmæssige viden, som burde have berettiget hende til større anerkendelse og måske også en fast repræsentation på et dansk kunstmuseum. 

Et forhold, som med stor tydelighed viser Ellens Kroghs store faglige viden og kunnen er, at hendes oliemalerier ikke krakelerer, hvilket mange andre højt estimerede kunstnere med massiv repræsentation på diverse danske kunstmuseer ikke kan prale af. Ellen kendte oliemalingens natur og oliemaleriets teknik. 

Der findes imidlertid mange dygtige kunstnere, som aldrig finder vej til berømmelsens tinde eller kunstmuseernes vægge med det ændrer jo ikke ved deres talent. Efter min mening er Ellen Krogh ikke blot en tilfældig blomstermalerinde fra Dyreborg. En vurdering, som jeg i øvrigt ikke står alene med blandt fagfæller.

Status på udstillingen og min sidste uge i Faaborg

Særudstillingen om Ellen Krogh er nu gået ind i sin anden uge og interessen for udstillingen har været overvældende og besøgstallet overraskende stort, når man tager det gode påskevejr i betragtning. Et museums og dermed en udstillings værste ”fjende” er godt forårs- og sommervejr. Efter en lang vinter higer mange mennesker jo efter at tilbringe tid i den livgivende sol – i Danmark ved man jo aldrig hvor længe det gode vejr varer.

Min sidste omvisning på Øhavsmuseet

Selvom udstillingen varer frem til midten af juni, så holdte jeg i går min sidste officielle planlagte omvisning. Udstillingen har været et universitetsprojekt, som er blevet til i et samarbejde med Øhavsmuseet, hvor jeg har kurateret udstillingen, det vil sige, at jeg har stået for udstillingens ide, plan og udførelse mens Øhavsmuseet har stillet lokaler og administrativ assistance til rådighed.

Om en uge vender jeg tilbage til København for dels at afslutte den sidste del af mit universitetsspeciale om Goethes farvelære og farveteori og bliver dermed kandidat, og dels for at genoptage mit arbejde på Ordrupgaardsamlingen. Jeg vender tilbage til en spændende udstilling om de fynske bondemalere, som måtte kæmpe en hård kamp for at blive anerkendt i deres samtid omkring begyndelsen af det 20. århundrede. I København havde man ikke meget til overs for disse "bonderøve" fra Fyn, hvis stil og motivverden var anderledes og primitiv i øjnene på den herskende københavnske kunstelite. En voldsom polemik udspandt sig i dagbladet Politikken, hvor de fynske malere blev givet tørt på. En af de skarpeste kritikere var Gudmund Hentze, som dog selv senere faldt i kunstnerisk som menneskelig unåde, da han åbenlyst sympatiserede med nazismen.

En konservesfabrikant Mads Rasmussen fra Faaborg blev imidlertid deres redning. Han skænkede disse fynske bondemalere et museum i 1910 således, at de kunne udstille deres kunst. Københavnske museer og kulturinstitutioner var nemlig ikke synderligt interesseret i disse fynske malere. Mads Rasmussen reddede således “Fynboerne” samtidig med, at han fik sit navn indskrevet i kunsthistorien. Begge forhold har sikkert behaget ham lige godt.

Faaborg Museum stiftet af Mads Rasmussen i 1910

Alle bloggens læsere vil udover fortsatte indlæg om særudstillingen om Ellen Krogh også kunne følge med i udstillingen om “Fynboerne” på Ordrupgaard. På bloggen vil jeg skrive, hvornår jeg holder omvisninger på Ordrupgaardsamlingen og fortælle lidt om udstillingen for interesserede. Jeg vil gerne invitere alle bloggens trofaste læsere til Ordrupgaardsamlingen, som ligger nord for København. Et besøg, som med lethed kan kombineres med en rekreativ udflugt til Bakken, som kun ligger få kilometer fra museet.

Under mit ophold i Faaborg har jeg flere gange besøgt Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, som rummer nogle af de fynske bondemalere for at forberede mig til omvisningerne.

De kendteste fynske malere var trekløveret Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen. De havde mødt hinanden i København under deres uddannelse på Kristian Zahrtmanns malerskole. Ellen Krogh havde, som nævnt i et tidligere indlæg på denne blog, selv mødt Peter Hansen flere gang hos familien Rønberg. Peter Hansen kom fra Faaborg ligesom Ellen og var lige så fascineret af Italien, som Ellen blev. Ellen havde i øvrigt også modtaget undervisning af Peter Hansens storebroder Syrak Hansen, så hun kendte de fynske malere særdeles godt. Se mere under afsnittet " Ellens liv 3. del / 2 - Forberedelserne til Ellens første Italiensrejse" fra onsdag den 23. marts 2011. Indlægget kan findes i bloggens arkiv for marts måned.

I dag mandag den 25. april 2011 vil jeg så benytte påskedagen til at tage til Kerteminde for at se Johannes Larsen Museet. Johannes Larsen var som tidligere nævnt en af de fynske "bondemalere" sammen med Fritz Syberg og Peter Hansen. 

Johannes Larsen Museet i Kerteminde

Johannes Larsen boede i Kerteminde og er nok mest kendt for sine mange malerier med fugle- og dyremotiver men har selvfølgelig også malet andet.

Som et kuriosum kan det nævnes, at arkitekten Ulrik Plesner fra Skagen er ophavsmanden til familien Larsens privatbolig. Jeg har tidligere beskæftiget mig med Ulrik Plesner, så det var et glædeligt gensyn med hans arbejde.

Johannes Larsens atelier

Jeg ønsker alle en fortsat god påske og glæder mig til at se Jer igen på Ordrupgaardsamlingen, som udover udstillingen om de fynske bondemalere også har en af de fineste faste samlinger af fransk impressionistisk kunst med blandt andre Edouard Manet, Claude Monet, Berthe Morisot, Camille Pissarro, Pierre-Auguste Renoir, Alfred Sisley, Edgar Degas, Paul Gauguin og Paul Cézanne.

Mange forårshilsner

Vibeke Brosted

Særudstillingens første uge i strålende forårsvejr

Særudstillingen om Ellen Krogh har i dag været åben en uge og har allerede været en stor succes med flere besøgende end vi havde turdet håbe på. Skønt påskens vejr har været exceptionelt fint og mange har brugt tiden til familiebesøg, havearbejde og andre rekreative udendørs sysler, så har der til museets store glæde været rigtig mange besøgende.

I den forgangne uge har jeg ikke lagt nye indlæg ud på bloggen, hvilket skyldes flere ting.

Jeg har dels haft en del omvisninger, hvor jeg har fået mange interessante spørgsmål, som jeg har skullet bruge tid på at finde svarene på, dels har jeg og museet haft besøg af Mme Grethe Brissôt, som er en af Ellen Kroghs niecer. Hun er 80 år og er rejst fra Rouen i Nordfrankrig for at se udstillingen.

Jeg har også benyttet tiden til at fordybe mig i materiale og malerier, som besøgende har medbragt til museet i forbindelse med deres besøg og som de velvilligt har stillet til min disposition. Endelig har jeg også benyttet tiden til at fordybe mig i materiale, som har ligget i museets magasiner.

I stedet for at forfatte nye indlæg har jeg korrigeret og uddybet tidligere indlæg med henholdsvis tekst og billedmateriale, så jeg vil opfordre interesserede til at gennemgå tidligere indlæg, som kan findes under bloggens arkiv.

Mme Brissôt hjælper mig velvilligt med at få detaljerne i Ellens liv på plads.

I morgen søndag d. 24. april vil der være 3 planlagt omvisninger, hvor jeg vil fortælle om Ellens billeder og om hendes spændende liv.

Omvisningerne starter kl. 11:30, 12:30 og 13:30 ved museumsbutikken, hvor museets dygtige og imødekommende kustode vil tage i mod de besøgende.

God påske

Vibeke Brosted

Et par stemningsbilleder fra udstillingens officielle åbning i lørdags.

De tre fotografier nedenfor er fra den officielle åbning i lørdags, hvor henved 200 inviterede gæster var mødt frem for at festligholde særudstillingens åbning. Tilskyndet af det fine påskevejr holdtes talerne udendørs i Øhavsmuseets smukke gamle gård.

Vibeke Brosted byder velkommen

Udstillingen er åbnet

Vibeke Brosted viser Lene Høsthaab rundt

I går søndag åbnede særudstillingen for publikum med tre omvisninger. Mange interesserede gæster var mødt frem og var med til at gøre både dagen og omvisningerne levende og spændende med gode spørgsmål og kommentarer. 

Udstillingen vil have åben hele Påsken frem til mandag d. 25 april fra kl. 11:00 - 15:00, hvorefter den vil fortsætte indtil midten af juni med mere begrænsede åbningstider.

Der vil løbende være omvisninger. Kontakt venligst museumsbutikken for nærmere information.

Vel mødt og god Påske

Fotografierne fra åbningen vises med tilladelse fra museets fotograf Olav B. Hansen