Familien Rønberg og brøderne Hansen
Ellen var lige fyldt sytten, da hun kom i huset hos familien Rønberg, hvilket fik en afgørende betydning for hende både som menneske men også som kunstner. Familien Rønberg var kultiveret og belæst. Mange af datidens åndspersoner og kunstnere kom i deres hjem i Faaborg. Ellen skriver i sin dagbog, at hun for eksempel flere gange traf den dengang etablerede og anerkendte maler Peter Hansen (1868-1928).
Ellen havde i 1916 modtaget undervisning af Peter Hansens storebroder dekorations-malermester Syrak Hansen på Teknisk Skole i Faaborg og var fast besluttet på at blive maler. Syrak Hansen, som var opkaldt efter faderen havde fået samme uddannelse som broderen Peter.
Kunstnernes Frie Studieskole og brødrene Hansen
Brødrene Hansen var selv opvokset i Faaborg og havde modtaget undervisning af deres egen fader men havde efterfølgende studeret på Kunstnernes Frie Studieskoler i København. En skolen, som var blevet oprettet i 1882 i protest mod den påståede forældede undervisning på Kunstakademiet. De to skagensmalere Laurits Tuxen og P.S. Krøyer fungerede som lærere. Senere kom maleren Kristian Zahrtmann til og fik sin egen selvstændige afdeling. Peter og Syrak Hansen blev fra 1884 uddannet på Kunstnernes Frie Studieskoler og fra 1885 blev de nogle af Kristian Zahrtmanns første elever.
Syrak Hansen måtte afbryde uddannelsen for at overtage faderens værksted og blev herefter bundet til Faaborg.
Peter Hansen var anderledes fri og foretog flere udenlandsrejser, først og fremmest til Italien ligesom Ellen skulle komme til at gøre senere.…….men det er en helt anden historie.
Mange af Peter Hansens malerier er i dag fast udstillet på Faaborg Kunstmuseum, som uomtvisteligt bør besøges, når man er i Faaborg. Flere af de andre Fynbomalere er også repræsenteret på museet.
Fynboerne
Sammen med bl.a. Johannes Larsen og Fritz Syberg blev Peter Hansen en af kunstner-gruppen Fynboernes væsentligste skikkelser. De havde alle tre gået på Zahrtmanns Malerskole i København og desuden indbyrdes gode venner.
Johannes Larsen kom fra Kerteminde og Fritz Syberg, som havde boet i Faaborg og som i øvrigt var blevet gift med Peter Hansens søster Anna, flyttede op til sin ven i Kerteminde og bosatte sig.
Johannes Larsen Museet i Kerteminde er så afgjort også et besøg værd og kan varmt anbefales. På museet findes en omfattende og fin samling af Johannes Larsen men også andre af Fynboerne er repræsenteret.
Hustruerne til Fritz og Johannes - Anna Syberg og Alhed Larsen, som også beskæftigede sig med at male, findes også repræsenteret på museet. Christine Swane, som var søster til Johannes findes også repræsenteret på museet.
De kvindelige fynske malere omkring år 1900
Skønt Anna Syberg, Alhed Larsen og Christine Swane var dygtige kunstnere, så blev de ikke anerkendt i samtiden. Kvindelige kunstnere blev anset som kreative amatører, der primært skulle passer ”husets pligter”.
Ved oprettelsen af Faaborg Museum i 1910 var Peter Hansen, skønt han var broder til Anna Syberg, en endog meget kraftig modstander af kvindelig kunstnerisk repræsentation på museet. At være kvindelig kunstner i starten af det 20. århundrede var ikke let. Noget Ellen Krogh i øvrigt også skulle opleve skønt noget senere.
I Skagen oplevede Marie Krøyer og Anna Ancher samme vanskeligheder. Anna Ancher nød dog stor opbakning fra sin mand Michael Ancher og opnåede, som en af de få kvinder samtidens anerkendelse. Marie Krøyer havde ikke helt den samme opbakning i sin mand Søren Krøyer.
I dag kan vi nyde datidens kvindelige kunstnere på lige fod med deres mandlige kolleger men for bare et århundrede siden, så tingene radikalt anderledes ud.
Temaet med de kvindelige kunstners forhold vil jeg forsøge at uddybe i et senere indlæg på denne blog. Ligesom de mandlige fynske kunstnere også fortjener et selvstændigt indlæg.. …… men nu tilbage til Ellens verden.
Ellens forberedelser til sin første Italiensrejse
Hos Familien Rønberg fik Ellen et indblik i en verden, som hun aldrig tidligere havde kendt til….en verden af sprog, kunst og kultur. En verden, hvor udenlandsrejser måske ikke var en selvfølge, så dog alligevel en tilbagevendende begivenhed.
I sin dagbog skriver Ellen om, hvordan hendes første Italiensrejse med familien Rønberg blev finansieret ved salg af to akvareller. Det var første gang, at Ellen udstillede og solgte sine arbejder og første gang, at hun skulle uden for landets grænser. Begge dele var lige grænseoverskridende og fik lige stor skelsættende betydning for hendes unge liv.
Ellen skriver:
“Jeg blev ansat hos Rønbergs 1. juni 1919. Georg Rønberg var forfatter, dr. phil og Fru Ester underviste i sprog, sang og musik. Der var et liv af privatelever hos dem begge hver formiddag og eftermiddag. Da Georg Rønberg blev tildelt s. Cataldo legat til forskning i bl.a. Medici-slægten, skulle den store italiensrejse finde sted. Ester fik den idé, at jeg skulle med. Men jag havde ikke pengene til min rejse. Hun sagde friskt, at hvis jeg malede to billeder mens jeg havde fri og de var på familiebesøg i Svanninge, så ville de betale for indramning. Derved kunne de to malerier sælges og indbringe pengene til biletten til Italien. Mens de var dernede og rejste rundt, kunne de hjælpe mig med at få en plads som stuepige på Marie Dinesens pensionat i Firenze.
"Jeg tænkte, mon det virkelig er alvor, jeg kan da ikke male billeder til salg. Jeg gik ud i haven og mine øjne faldt på en pæon, som endnu ikke var helt udfoldet. Den plukkede jeg og knoppen tog jeg med i farten. Jeg havde straks i tankerne, at det skulle være lustre kanden, som stod på sybordet, der ville være smuk til pæonen. Jeg blev virkelig begejstret, da jeg kom i gang og det at være helt sig selv en hel dag var vidunderligt. Det kunne nu være morsomt nok at se billedet i ramme, hvad de mon siger?- for jeg mente ikke, at jeg kunne gøre mere ved det. Det er nu spændende. Mon de også bliver deroppe til aftensmad? De blev i hvert fald forbavsede over, at jeg havde fået malet et smukt billede, sagde de, og nu måtte jeg ikke røre mere ved det! Ester bragte begge akvareller til glarmesteren og valgte rammerne.
En dag var vi i byen angående pas og skulle så høre hos Hemstra*, hvorledes det gik med akvarellerne. ”Jo, de er begge allerede solgt, kom ind ”Elena” – for jeg stod gerne udenfor og ventede. Jeg måtte så ind og få det afviklet. ”ja, lille Krog” sagde Hemstra, det har de været heldig. Værsågod 95 kr.” ”Ja," sagde Fru Rønberg, "det er jo til billetten til Firenze. Den koster 65 kr.!” ”Den ene akvarel gik her til byen, den anden til Odense”, fortalte hr. Hemstra ”så tjener du penge nede i Italien, så kan du købe billigt dér, og du kan nok rejse med det du har.”
Pæoner i Lustre Kande, Ellen Krogh 1919
- in situ Øhavsmuseet.
Pæoner i Lustre Kande var et af det to malerier, som finansierede Ellens første Italiens rejse. På akvarellens bagside har Ellen noteret den skelsættende begivenhed.
Pæoner i Lustre Kande, bagside, Ellen Krogh 1919
- in situ Øhavsmuseet.
* note: Forretningen Hemstra var en glarmesterforretninger og kunsthandel, som dels indrammede billeder og dels solgte malerier. Hemstra eksisterer stadig i dag og ligger i Bøjestræde 14 i Faaborg centrum og er stadig glarmesterforretning men nu med en afdeling for antikviteter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar