Officiel overgivelse af koncept og plan for udstillingen til Øhavsmuseet samt invitation til at besøge Ordrupgaardsamlingen i København

Mit engagement med Øhavsmuseet udløber i denne weekend og jeg returnerer til København i morgen lørdag den 30. april 2011. Særudstillingen på Øhavsmuseet om Ellen Krogh vil fortsætte frem til midten af juni som planlagt men min opgave er tilendebragt. Øhavsmuseet har meddelt mig, at man har kontaktet udlånerne af udstillingens malerier med henblik på en forlængelse til 1. august 2011.

Udstillingen har, som tidligere nævnt, været et universitetsprojekt, som er blevet til i et samarbejde med Øhavsmuseet, hvor jeg har kurateret udstillingen, det vil sige, at jeg har stået for udstillingens ide, plan og udførelse mens Øhavsmuseet har stillet lokaler og administrativ assistance til rådighed.

Jeg har i går, torsdag den 28. april 2011, officielt overgivet udstillingens koncept og plan til Eva Frellesvig fra Øhavsmuseet men bloggens læsere er stadig velkomne til fortsat at kontakte mig vedrørende Ellen Krogh. Ligesom jeg i den kommende tid vil lægge Ellen Kroghs tidstavle og andet på bloggen.

Selvom jeg forlader Faaborg, så betyder det ingenlunde, at jeg skal hjem og holde ferie. Jeg skal hjem og færdiggøre mit  speciale i Kunsthistorie og vil sideløbende have en del omvisninger på Ordrupgaardsamlingen i forbindelse med særudstillingen "Kampen om Kunsten" om Fynbomalerne. Jeg bringer her udstillingens officielle annoncering og håber, at bloggens læsere har lyst at besøge denne spændende udstilling, som er et samarbejde mellem Ordrupgaardsamlingen og Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst.

Skulle man have lyst at følge med på mine omvisninger, så vil datoerne og tidspunkterne være at finde på bloggen. På gensyn i København.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke de mange udlånere, som beredvilligt har stillet deres malerier til rådighed for udstillingen. Jeg vil også gerne takker alle andre, som beredvilligt og venligt har taget imod mig i deres hjem og givet mig oplysninger og baggrundsviden om Ellen Krogh til gavn for udstillingen. Uden denne store imødekommenhed ville udstillingen "Det muliges Kunst" ikke have været mulig. Udstillingens planlægning og realisering har været en meget spændende og lærerig proces for mig. Jeg har høstet mange uvurderlige erfaringer til mit fremtidige virke som kunsthistoriker.

Detalje, Johannes Larsen: Sommer, solskin og blæst - 1899 

- Gengivet med tilladelse fra Ordrupgaardsamlingen

Kampen om kunsten. Fynboerne

8. april - 11. september 2011

Der er fynsk forår sommeren over på Ordrupgaard. Udstillingen har fokus på tre centrale kunstnere fra øen i midten: Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peter Hansen og viser værker fra Ordrupgaards samling og Faaborg Museum. Omdrejningspunktet er den såkaldte "bondemalerstrid", der udspillede sig i Politiken i 1907. Kampen stod på ismer - realisme kontra symbolisme.

Onsdag 25. maj kl. 17.30

Bag om Kampen om Kunsten. Fynboerne 

Museumsinspektør cand. mag. Lise Harbeck fortæller om baggrunden for Kampen om Kunsten. Fynboerne. Få et indblik i arbejdet med udstillingen og tankerne bag. Afsluttes med et glas vin.

Pris: Kr. 100,- inklusiv entré. Gratis for medlemmer af Klub Ordrupgaard.

Tilmeldning til museet påkrævet.

Forlængelse af særudstillingen om Ellen Krogh til 1. august 2011

Set i lyset af den store succes med udstillingen om Ellen Krogh, har Øhavsmuseet valgt at forlænge særudstillingen "Det muliges Kunst" til den 1. august 2011.
Alle udlånere af malerier er blevet kontaktet igår og har givet deres accept.

Ellen, som kopist ved Galleria degli Uffizzi i Firenze

På mine omvisninger er jeg ofte blevet spurgt om, hvor dygtig Ellen Krogh egentlig var som maler og hvorfor der ikke findes billeder af hende på danske museer. Jeg svarer, at jeg synes, at hun var en meget dygtig maler, som teoretisk og praktisk fuldstændigt vidste, hvad hun gjorde. 

Hvis man ser på hendes kopier fra Galleria degli Uffizzi i Firenze, så er der tale om bundne opgaver, som intet rum levner til egen kreativ udfoldelse. Kopien skal være så tæt på originalen som muligt - det vil sige, at motiv, maleteknisk arbejde og farvevalg er fastlagt.

Hvis man ser på nedenstående to billeder kan man forsøge at sammenligne. Indledningsvis skal det siges, at jeg ikke har kunnet få lov til at bringe et foto af originalen. De italienske myndigheder kan være om end meget strikse med de ophavsretlige regler. Jeg har derfor til udstillingen måttet bestille en moderne kopi af originalen. Kopien er et lærredstryk efter præcist forlæg efter originalen.

Motivet er af den italienske adelsdame Bianca Capello, som blev født i Venedig i 1548 af meget rige og indflydelsesrige forældre. Hun blev anset som en af Venedigs smukkeste kvinder på den tid. Hun gifter sig hemmeligt under sin stand og må flygte til Firenze, hvor hun lever under uvante trange økonomiske kår. I Venedig forsøgte man at få Storhertugen af Firenze til at udlevere hende men han afslår. Storhertugens søn forelsker sig i Bianca og hun forlader hurtigt sin mand. Storhertugens søn er imidlertid allerede gift, så forholdet skaber en del komplikationer. Historien fortsætter med ægtemandens mord på åben gade, hemmeligt ægteskab mellem Storhertugens søn og Bianca, giftmord med arsenik osv. osv. - den fulde historie er skildret flere steder på internettet.

Lærredstrykket til venstre er mindre end 6 uger gammelt og er derfor friskt og lyst i farverne. Ellens kopi til højre er fra efteråret 1926 og således snart 85 år gammelt og bærer desværre præg af en hård tilværelse. En rensning af maleriet samt ny opspændning af en dygtig konservator ville gøre underværker og gøre maleriets farver og glød vitale igen.

Hvis man sammenligner de to billeder idag, synes jeg, at Ellen har klaret opgaven overordentligt fint. De strenge italienske museale myndigheder, som skulle godkende kopisten og kopierede arbejder inden de kunne frigives, har da også godkendt Ellens kopi med særlig antegning og godkendelse af Dottore Chrisoforo på bagsiden af Ellens maleri.

Til venstre moderne lærredstryk af original. Til højre Ellens godkendte kopi.

- Ellens kopi af Bianca Capello in situ Øhavsmusset i Faaborg

Officiel godkendelsea af Ellens kopi fra 1926 ved signatur af Dottore Christoforo

Det er muligt, at man ikke kan lide Ellens stil eller motivverden men man må anerkende hendes store både farveteoretiske og håndværksmæssige viden, som burde have berettiget hende til større anerkendelse og måske også en fast repræsentation på et dansk kunstmuseum. 

Et forhold, som med stor tydelighed viser Ellens Kroghs store faglige viden og kunnen er, at hendes oliemalerier ikke krakelerer, hvilket mange andre højt estimerede kunstnere med massiv repræsentation på diverse danske kunstmuseer ikke kan prale af. Ellen kendte oliemalingens natur og oliemaleriets teknik. 

Der findes imidlertid mange dygtige kunstnere, som aldrig finder vej til berømmelsens tinde eller kunstmuseernes vægge med det ændrer jo ikke ved deres talent. Efter min mening er Ellen Krogh ikke blot en tilfældig blomstermalerinde fra Dyreborg. En vurdering, som jeg i øvrigt ikke står alene med blandt fagfæller.

Status på udstillingen og min sidste uge i Faaborg

Særudstillingen om Ellen Krogh er nu gået ind i sin anden uge og interessen for udstillingen har været overvældende og besøgstallet overraskende stort, når man tager det gode påskevejr i betragtning. Et museums og dermed en udstillings værste ”fjende” er godt forårs- og sommervejr. Efter en lang vinter higer mange mennesker jo efter at tilbringe tid i den livgivende sol – i Danmark ved man jo aldrig hvor længe det gode vejr varer.

Min sidste omvisning på Øhavsmuseet

Selvom udstillingen varer frem til midten af juni, så holdte jeg i går min sidste officielle planlagte omvisning. Udstillingen har været et universitetsprojekt, som er blevet til i et samarbejde med Øhavsmuseet, hvor jeg har kurateret udstillingen, det vil sige, at jeg har stået for udstillingens ide, plan og udførelse mens Øhavsmuseet har stillet lokaler og administrativ assistance til rådighed.

Om en uge vender jeg tilbage til København for dels at afslutte den sidste del af mit universitetsspeciale om Goethes farvelære og farveteori og bliver dermed kandidat, og dels for at genoptage mit arbejde på Ordrupgaardsamlingen. Jeg vender tilbage til en spændende udstilling om de fynske bondemalere, som måtte kæmpe en hård kamp for at blive anerkendt i deres samtid omkring begyndelsen af det 20. århundrede. I København havde man ikke meget til overs for disse "bonderøve" fra Fyn, hvis stil og motivverden var anderledes og primitiv i øjnene på den herskende københavnske kunstelite. En voldsom polemik udspandt sig i dagbladet Politikken, hvor de fynske malere blev givet tørt på. En af de skarpeste kritikere var Gudmund Hentze, som dog selv senere faldt i kunstnerisk som menneskelig unåde, da han åbenlyst sympatiserede med nazismen.

En konservesfabrikant Mads Rasmussen fra Faaborg blev imidlertid deres redning. Han skænkede disse fynske bondemalere et museum i 1910 således, at de kunne udstille deres kunst. Københavnske museer og kulturinstitutioner var nemlig ikke synderligt interesseret i disse fynske malere. Mads Rasmussen reddede således “Fynboerne” samtidig med, at han fik sit navn indskrevet i kunsthistorien. Begge forhold har sikkert behaget ham lige godt.

Faaborg Museum stiftet af Mads Rasmussen i 1910

Alle bloggens læsere vil udover fortsatte indlæg om særudstillingen om Ellen Krogh også kunne følge med i udstillingen om “Fynboerne” på Ordrupgaard. På bloggen vil jeg skrive, hvornår jeg holder omvisninger på Ordrupgaardsamlingen og fortælle lidt om udstillingen for interesserede. Jeg vil gerne invitere alle bloggens trofaste læsere til Ordrupgaardsamlingen, som ligger nord for København. Et besøg, som med lethed kan kombineres med en rekreativ udflugt til Bakken, som kun ligger få kilometer fra museet.

Under mit ophold i Faaborg har jeg flere gange besøgt Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, som rummer nogle af de fynske bondemalere for at forberede mig til omvisningerne.

De kendteste fynske malere var trekløveret Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen. De havde mødt hinanden i København under deres uddannelse på Kristian Zahrtmanns malerskole. Ellen Krogh havde, som nævnt i et tidligere indlæg på denne blog, selv mødt Peter Hansen flere gang hos familien Rønberg. Peter Hansen kom fra Faaborg ligesom Ellen og var lige så fascineret af Italien, som Ellen blev. Ellen havde i øvrigt også modtaget undervisning af Peter Hansens storebroder Syrak Hansen, så hun kendte de fynske malere særdeles godt. Se mere under afsnittet " Ellens liv 3. del / 2 - Forberedelserne til Ellens første Italiensrejse" fra onsdag den 23. marts 2011. Indlægget kan findes i bloggens arkiv for marts måned.

I dag mandag den 25. april 2011 vil jeg så benytte påskedagen til at tage til Kerteminde for at se Johannes Larsen Museet. Johannes Larsen var som tidligere nævnt en af de fynske "bondemalere" sammen med Fritz Syberg og Peter Hansen. 

Johannes Larsen Museet i Kerteminde

Johannes Larsen boede i Kerteminde og er nok mest kendt for sine mange malerier med fugle- og dyremotiver men har selvfølgelig også malet andet.

Som et kuriosum kan det nævnes, at arkitekten Ulrik Plesner fra Skagen er ophavsmanden til familien Larsens privatbolig. Jeg har tidligere beskæftiget mig med Ulrik Plesner, så det var et glædeligt gensyn med hans arbejde.

Johannes Larsens atelier

Jeg ønsker alle en fortsat god påske og glæder mig til at se Jer igen på Ordrupgaardsamlingen, som udover udstillingen om de fynske bondemalere også har en af de fineste faste samlinger af fransk impressionistisk kunst med blandt andre Edouard Manet, Claude Monet, Berthe Morisot, Camille Pissarro, Pierre-Auguste Renoir, Alfred Sisley, Edgar Degas, Paul Gauguin og Paul Cézanne.

Mange forårshilsner

Vibeke Brosted

Særudstillingens første uge i strålende forårsvejr

Særudstillingen om Ellen Krogh har i dag været åben en uge og har allerede været en stor succes med flere besøgende end vi havde turdet håbe på. Skønt påskens vejr har været exceptionelt fint og mange har brugt tiden til familiebesøg, havearbejde og andre rekreative udendørs sysler, så har der til museets store glæde været rigtig mange besøgende.

I den forgangne uge har jeg ikke lagt nye indlæg ud på bloggen, hvilket skyldes flere ting.

Jeg har dels haft en del omvisninger, hvor jeg har fået mange interessante spørgsmål, som jeg har skullet bruge tid på at finde svarene på, dels har jeg og museet haft besøg af Mme Grethe Brissôt, som er en af Ellen Kroghs niecer. Hun er 80 år og er rejst fra Rouen i Nordfrankrig for at se udstillingen.

Jeg har også benyttet tiden til at fordybe mig i materiale og malerier, som besøgende har medbragt til museet i forbindelse med deres besøg og som de velvilligt har stillet til min disposition. Endelig har jeg også benyttet tiden til at fordybe mig i materiale, som har ligget i museets magasiner.

I stedet for at forfatte nye indlæg har jeg korrigeret og uddybet tidligere indlæg med henholdsvis tekst og billedmateriale, så jeg vil opfordre interesserede til at gennemgå tidligere indlæg, som kan findes under bloggens arkiv.

Mme Brissôt hjælper mig velvilligt med at få detaljerne i Ellens liv på plads.

I morgen søndag d. 24. april vil der være 3 planlagt omvisninger, hvor jeg vil fortælle om Ellens billeder og om hendes spændende liv.

Omvisningerne starter kl. 11:30, 12:30 og 13:30 ved museumsbutikken, hvor museets dygtige og imødekommende kustode vil tage i mod de besøgende.

God påske

Vibeke Brosted

Et par stemningsbilleder fra udstillingens officielle åbning i lørdags.

De tre fotografier nedenfor er fra den officielle åbning i lørdags, hvor henved 200 inviterede gæster var mødt frem for at festligholde særudstillingens åbning. Tilskyndet af det fine påskevejr holdtes talerne udendørs i Øhavsmuseets smukke gamle gård.

Vibeke Brosted byder velkommen

Udstillingen er åbnet

Vibeke Brosted viser Lene Høsthaab rundt

I går søndag åbnede særudstillingen for publikum med tre omvisninger. Mange interesserede gæster var mødt frem og var med til at gøre både dagen og omvisningerne levende og spændende med gode spørgsmål og kommentarer. 

Udstillingen vil have åben hele Påsken frem til mandag d. 25 april fra kl. 11:00 - 15:00, hvorefter den vil fortsætte indtil midten af juni med mere begrænsede åbningstider.

Der vil løbende være omvisninger. Kontakt venligst museumsbutikken for nærmere information.

Vel mødt og god Påske

Fotografierne fra åbningen vises med tilladelse fra museets fotograf Olav B. Hansen

Udstillingen åbner i dag - Søndag d. 17. april 2011 kl. 11:00

Særudstilllingen om maleren Ellen Krogh åbner i dag søndag d. 17. april 2011 kl 11:00 - 15:00.

På egne og Øhavsmuseets vegne glæder jeg mig til at kunne byde alle interesserede velkommen.

På åbningsdagen er der planlagt 3 omvisninger kl. 11:30, 12:30 og 13:30.

Omvisningerne er gratis, når museets entré er afregnet og starter i museets gård, lige udenfor museumsbutikken. En omvisning varer ca. 50 minutter og foregår af praktiske hensyn i grupper af 12 personer. Jeg vil præsentere Ellen Kroghs malerier og fortæller om hendes spændende liv.

Udstillingen vil være åben hver dag i Påsken fra kl 11:00 til 15:00. Omvisninger vil kunne bestilles ved henvendelse i museumsbutikken.

Udstillingen blev officielt åbnet i går ved en reception for inviterede gæster med officiel tale af Lene Høsthaab, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Lene Høsthaab

Flere end 200 fremmødte gæster var med til at festligholde åbningen i Øhavsmuseets smukke gamle gård. Flere af de inviterede gæster var generøse udlånere af malerier til udstillingen - uden hvis hjælp udstillingen ikke kunne være realiseret. Andre var repræsentanter for andre museer og ikke mindst…. og til min store glæde min kære ven og tidligere lektor i kunsthistorie ved Københavns Universitet Hannemarie Ragn Jensen, som har fulgt mig gennem hele mit stadium.

Vibeke Brosted & Hannemarie Ragn Jensen

Jeg ønsker at takke alle for en dejlig eftermiddag og beder alle, der måtte have spørgsmål eller kommentarer om at skrive til mig på min Øhavs-email: vob@ohavsmuseet.dk eller på denne weblog.

Jeg er ved at oprette et forum, hvor man vil kunne se billeder fra udstillingen. Læs mere om adressen her på bloggen.

I stor taknemmelighed og med ønsket om en glædelig Påske til alle

Vibeke Brosted

KATTERØD HOSPITAL – Ellens barndomshjem

Ellen Krogh voksede op sammen med sine bedsteforældre uden for Faaborg i Katterød Hospital. Den originale bygning er siden blevet flyttet og genopført i Den Fynske Landsby uden for Odense, hvor man se den.

Link: Katterød Hospital i Den fynske Landsby

Status få dage før åbningen af udstillingen

Alle invitationer er blevet udsendt og skulle også gerne været blevet modtaget. Sidste hånd er ved at blive lagt på udstillingkataloget, som går i trykken senere idag. Andre administrative og praktiske opgaver er også ved at være på plads.

Jeg har fulgt vejrudsigten med spænding i de sidste par dage og kan med glæde konstatere, at vejret i weekenden skulle blive fint og forårsagtigt. 

Opstemt over denne glædelige udsigt, vil jeg bringe et maleri fra Ellens hånd, som emmer af sol og forår.

Kaktus i vindueskarm med udsigt til Vester Mølle i Horne, 1944, Ellen Krogh

- privat eje

Jeg vil hermed invitere alle interesserede til at besøge udstillingen om Ellen Krogh på Øhavsmuseet, som åbner søndag d. 17. april 11 kl. 11:00 - 15:00. På åbningsdagen vil der være 3 planlagte omvisninger, hvor jeg vil fortælle om Ellens liv og værker.

På gensyn

Vibeke Brosted

"Det muliges Kunst" - en udstilling om Ellen Krogh

Flere har spurgt mig, hvorfor jeg bruger tid på en ganske ukendt kunstner som Ellen Krogh……og de spørger i samme moment; ”var hun egentlig rigtig kunstner sådan som ” og så tøver de lidt og nævner så som regel en mandlig kunstner………”som Michael Ancher eller Søren Krøyer”.

Opstilling med vase og buket samt Larousse og Vasari, Ellen Krogh, 1943

- billedet er i privat eje.

Jeg må så svare, at både Ancher og Krøyer begge var mandlige kunstnere og, at det ikke er fair at sammenligne Ellen Krogh med dem.

Selvom Ellen Krogh er fra 1902 og således yngre end Marie Krøyer, Anna Ancher….ja selv yngre end Anna og Michaels datter, Helga…ja, så var indstillingen til kvindelige kunstnere den samme. De var kreative amatører, som skulle passe deres naturlige pligter……i hjemmet.

Anna Ancher formår måske at hæve sig kunstnerisk i sin samtid på grund af sine evner og ikke mindst sin mands støtte. Historien har sin parallel i de kvindelige fynske malerinder: Anna Syberg, Christine (Larsen) Swane og Alhed Larsen.

Alle de nævnte kvindelige kunstnere havde kendte og feterede mænd og de levede med en kunstverden omkring sig - men formåede alligevel aldrig selv at komme til orde overfor den mandsdominerede kunstverden – ikke at jeg ønsker at starte en større kønspolitisk diskussion. Jeg konstaterer blot, at mulighederne ikke var lige.

Hvis Anna, Marie og de fynske malerinder aldrig i deres samtid formåede at få den samme status som deres mænd, hvordan skulle en talentfuld pige, som voksede op i trange kår uden en kendt ægtemand og en omgivende kunstverden, så have en kinamands chance for at blive berømt. At hun så samtidig var genert grænsende til det selvudslettende gør jo ikke sagen bedre – men jeg tror nu ikke, at Ellen søgte berømthed. Hun malede fordi hun ikke kunne lade være og fordi maleriet var et refugium fra dagligdagens hårde og ofte uretfærdige kår.

Ellen Krogh kom til Italien flere gange. Første gang som kombineret stuepige og selskabsdame for Fru Rønberg. Ellen måtte dog selv finansiere rejsen gennem salg af to akvareller, hvoraf det ene vil blive præsenteret på udstillingen. Ellen fortaber sig i Italien og i Firenze i særdeleshed. Hun forlader familien Rønberg, som en sommerfugl forlader sin puppe og hendes maleriske evner indrømmer hende en meget eftertragtet ”permesso” til at kopiere efter de store kunstnere fra hele verden, som var samlet i Galleria degli Uffizi.

Ellen mister aldrig helt sin tilknytning til Sydfyn og Faaborg. Efter mange rejser til Italien og Frankrig bosætter Ellen sig til sidst på Horne og får i sit kunstneriske otium mulighed for at købe skovhuset i Dyreborg, hvor mange i gennem tiderne har besøgt hende og hvor hun får sit tilnavn blomstermalerinden.

Hun drømte i sin ungdom om at komme på Kunstakademiet i København men hendes personlige forhold tillod det aldrig. Kunsten blev alligevel hele hendes verden livet igennem, hvor hun til stadighed udfordrede sig selv malerisk. Jeg har ofte tænkt, at det var en lykke, at hun aldrig blev optaget på Kunstakademiet selvom hun var ganske tæt på. Kunstakademiet ville måske have knust en lille fugls glæde ved at male.

Jeg vil invitere alle interesserede til at besøge udstillingen ”Det muliges Kunst”, som åbner søndag d. 17. april i det billedskønne Øhavsmuseum i Faaborg…..det er så sandelig i sig selv en udflugt værd.

På åbningsdagen er der planlagt 3 omvisninger, hvor jeg vil fortælle om Ellen Krogh og svare på spørgsmål om hendes liv og kunst.

Vel mødt og på gensyn

Vibeke Brosted


Læs seneste artikel i Fyns Stiftstidende og Fyns Amts Avis: En kunstners blide øjne

Alle malerier er nu ophængt

Efter et par få rokader af malerier og andre små justeringer, så er alle malerier nu ophængt. Der er nu en uge til udstillingens åbning og det er blevet en flot præsentation af Ellen Krogh og hendes værker.
Der mangler nu kun mindre administrative opgaver før udstillingen kan åbnes for publikum.
Udstillingen åbner søndag d. 17. april 2011 kl.11:00-15:00

Mange venlige forårshilsner med ønsket om en god weekend til alle
Vibeke Brosted

Oplevelser fra en dag med kuratoren i arbejdstøjet

I dag har jeg været iført det grove arbejdstøj, de praktiske sko, den varme trøje og den praktiske fletning i håret. Jeg har tilbragt hele dagen i Øhavsmuseets Gamle Gård i Holkegade i Faaborg, hvor de indleverede malerier siden i går har stået klar til den mere praktiske del af arbejdet med at arrangere kunstudstillingen ”Det muliges Kunst” om maleren Ellen Krogh. 

På universitetet har jeg beskæftiget mig med blandt andet teorier omkring kurateringsidé, udstillingsæstetik og ophængningsstrategi. Alt sammen noget, som handler om, at præsentere malerierne og kunstneren bedst muligt i forhold til udstillingens ide. Mange har spurgt mig om det ikke blot handler om at sætte et søm i væggen – men nej, det gør det ikke… for det første er lokalerne her på museet fredede, så det går slet ikke at hamre søm i de eksisterende, kulturbærende og smukt bemalede vægge. For det andet må jeg have udstillingens overordnede tema for øje, når jeg arrangerer malerierne. Udstillingens idé er en såkaldt retrospektiv, tematisk kunstudstilling. Det vil sige, at jeg allerede ved udvælgelsen specifikt har haft dét mål at vise forskellige temaer fra Ellen Kroghs liv, rejser og motivkredse. Vigtigt er det også at overveje, hvordan udstillingens publikum ledes mest naturligt gennem lokalerne og ved hjælp af blandt andet en fornuftig højde på de udstillede malerier får de mest optimale muligheder for at betragte værkerne. Sidst men ikke mindst skal overvejelser om lysindfald fra vinduer accentuere f.eks. oliemalerier, hvorimod akvarelmalerier skal skånes for direkte sollys. Lokalernes lampetter skal korrigeres undervejs, sådan at eventuelle mørke hjørner undgås.

Derfor var dagens arbejde et puslespil, hvor jeg, med velvillig assistance fra en af museets interesserede og dygtige medarbejdere forsøgte at føre teorien ud i praksis. Lokalerne er meget smukke men langt fra retvinklede. Nærmere er de, som en skotøjsæske, der er trykket ud af facon, hvilket har givet os en del udfordringer. Indledningsvis havde vi en rulle med kraftig hvid nylonsnor til ophængningen – men efter nærmere overvejelser var den hvide nylonsnor alligevel ikke en brugbar løsning. Jeg valgte i stedet at anskaffe en driftssikker men farveneutral tynd snor, som er usynlig og nærmest får malerierne til at svæve smukt på væggene.

En dejlig, glædelig og en helt igennem god dag, som er foreviget ved fotos taget af Olav, som er museets dygtige fotograf. Nu mangler jeg kun at hænge malerier op i et mere moderne rum, hvor der tillige skal stå en glasmontre i tre fag, hvori diverse biografiske materiale om Ellen vil kunne ses. Jeg glæder mig til om et par dage at gå en runde på museet og nyde resultatet. Men det hårde arbejde er endnu ikke tilendebragt. Der skal fortsat laves udstillingskatalog, pyntes med blomster, lægges en særligt indkøbt gæstebog frem og så skal der fortsat forsøges at holde liv i denne blog, kontakten til pressen skal også vedligeholdes og måske i en ledig stund laves notater til en lille åbningstale.

Jeg glæder mig meget til at se projektet tage endelig form i løbet af den kommende uge.

Mange hilsner til bloggens læsere både nye og gamle

fra Vibeke Brosted

Ugen, der gik… alt for hurtigt !

Når man som kurator på en kunstudstilling skal koordinere, lægge planer for opgaver, sætte sig mål for hvornår et emne skal være klart og i det hele taget har fingrene godt nede i kunstens og den museale substans, så må man have et godt projektstyringsapparat. Selvom jeg bruger computer, som en naturlig del af mit arbejde og nu også er begyndt at bruge en weblog til at formidle, så er hjertet eller krumtappen i hele mit arbejde en gammeldags og helt almindelig lavteknologisk lille lilla notesbog, hvor alle aftaler, deadlines og tanker samt kontaktpersoners e-mail adresser og telefonnumre skrives ned.

Deadlines er en vigtig og helt naturlig del af arbejdsprocessen. Min lille lilla notesbog er fyldt med deadlines. Jeg har hver dag deadlines, som skal overholdes enten for mig selv eller over for andre således, at arbejdet hele tiden kan skride planmæssigt fremad. Mine kontaktpersoner har selvfølgelig også andre vigtige gøremål i livet – men manglende overholdelse af aftaler eller manglende kommunikation opleves som en meget forstyrrende og frustrerende del af arbejdet. En frustration, som let kommer til at lægge beslag på positiv energi og som til tider reelt set virker som en stopklods eller som et drivanker i processen for at bruge et maritimt udtryk.

Så midt i det hele mens alt synes at gå fint og planmæssigt…………så sprænges pludselig en planlægnings- og koordinationsmæssig ”bombe”, som nødvendiggør en hurtig indsat og store mængder akut kreativ nytænkning. Som det er bekendt for den velorienterede læser af denne blog, så landede en sådan ”bombe” på mit bord sidste weekend, da jeg endelig havde følt mig fortjent til at tage en dag fri.

Et tilsagn om lån af to centrale værker blev pludseligt trukket tilbage og lå som en ubehagelig besked og ventede på min telefonsvarer mens jeg intetanende hyggede mig med familien. ”Katastrofen” er nu afværget og en ny og faktisk bedre præsentation af Ellens kunstneriske talenter er blevet resultatet.

Et uventet tidskrævende men glædeligt arbejde, har været arbejdet med bloggen: brosted.blogspot.com, som vedvarende skal ”fødes” med interessante og vedkommende kunsthistoriske emner og artikler om Ellens liv. Jeg har ikke tidligere formidlet kunsthistorie via en weblog og var i starten meget spændt på udfaldet. Jeg er blevet glædeligt overrasket over den positive respons, som bloggen har modtaget og kan se store fordele ved dette medium. Et stort problem for mig er dog, at jeg ikke kender mine læsere……. endnu. Når man underviser eller holder omvisninger, så er der tale om en gammeldags dynamisk proces, hvor man er i direkte dialog med hinanden. I en forsamling mødes man straks med spørgsmål, hvis budskabet er uklart men på bloggen er det anderledes. Jeg får ingen tilbagemeldinger her og nu men må gætte mig til, hvad som har interesse og hvad som ikke har. Jeg værdsætter derfor meget de kommentarer, som jeg har modtaget.

Bloggen introducerede i ugens løb også den første inviterede gæsteblogger: Mme Grethe Brissôt, som er Ellens meget nærtstående niece. Jeg har kontakt til flere gæstebloggere og håber, at flere gæsteindlæg kan bringes men må samtidig være realistisk. Med knapt 2 uger til den officielle åbning, så må jeg nedprioritere bloggens læsere indtil udstillingen er i gang. Jeg håber meget, at folk, som har læst indlæggene på bloggen vil kontakte mig på udstillingen og giver mig deres besyv.  Jeg har også modtaget spørgsmål, hvilket er meget positivt men desværre uhyre tidskrævende. Al fritid er i øjeblikket inddraget til fordel for undersøgelser om Galleria degli Uffizi på bl.a. Kunstakademiets Bibliotek i København. Sent om aftenen korresponderer jeg så pr. e-mail med en italiensk renæssancespecialist i Firenze. De kunsthistoriske indlæg, som  bringes videre til bloggens læsere skal være faglige og redelige også selvom det kræver mere tid.

Udstillingens titel ”Det muliges Kunst”, som indledningsvis var valgt med reference til Ellens forudsætninger og betingelser for at udfolde sig kunstnerisk, er i høj grad også   blevet en udmærket beskrivelse på min hverdag som kurator. Det store overblik i den lille lilla notesbog skal forsøges holdt samtidig med, at den er mit kreative laboratorium, hvor notater svæver i cirkelrunde bobler, administrative opgaver indrammet i kvadrater, gule post-it sedler, et sort-hvidt foto fra Ellens hus i Dyreborg og med diverse e-mail adresser og telefonnumre, hvor papiret levner plads. Jeg ser mig selv som en kunsthistorisk laborant i hvid kittel, som undersøger og passer og plejer alt med største omsorg, omhu og nysgerrighed.

Det var således den forgangne uge set indefra kuratorens kreative laboratorium.

Status

Museet har nu modtaget de fleste malerier og forventer at få resten i den kommende uge. Udstillingsplakaten skulle også gerne snart være klar. Jeg vil som tidligere lovet forsøge at lægge den ud på bloggen, så man selv kan printe den ud. Udstillingskataloget er også under stadig udarbejdelse og de fysiske rammer på museet er ved at blive klargjort til udstillingen.

Kontakten til pressen er stadig rigtig god og der vil snart blive udsendt en officiel pressemeddelelse fra Øhavsmuseets side om udstillingen ”Det muliges Kunst”

De officielle talere ved åbningen har med stor glæde givet positivt tilsagn om deltagelse.

I den kommende uge skal den første prøve-ophængning finde sted på museet for at se om lysindfald og andre praktiske forhold er i orden og harmonerer med den planlagte ophængningsstrategi. Hvis ikke……..så må billederne eventuelt rokeres eller ekstra lyskilder opsættes mv. Resultatet af prøve-ophængningen kan I læse om her på bloggen i løbet af den kommende uge.

Mange forårshilsner og god søndag

Vibeke Brosted

Ellens store guddommelige mål

Madame Grethe Brissôt, som er niece til Ellen Krogh har indvilliget i at skrive et indlæg på denne blog, hvor hun fortæller om sit kærlige forhold til sin tante Ellen. Ellen støttede Grethes familie i en meget svær tid under 2. verdenskrig, hvor familien havde svære personlige tab. Ellen og Grethe, som på det tidspunkt var 11 år, udviklede meget tætte bånd, som varede Ellens liv ud. Grethe fortæller om et meget kærligt og opofrende menneske, som hun mindes med stort savn,

Madame Grethe Brissôt er i dag 80 år og bor i Nordfrankrig men rejser stadig Jorden rundt. Hun kommer til udstillingen i Faaborg, hvor jeg med stor glæde får mulighed for at tage imod hende. Efter udstillingen rejser hun til USA for at besøge en af sine sønner, svigerdatteren og børnebørn inden hun atter vender hjem til det nordlige Frankrig.

ELLENS STORE GUDDOMMELIGE MÅL – af Madame G. Brissôt      

På Vibeke Brosteds opfordring vil jeg forsøge at give et billede af Ellen Krogh - min fars søster. For det først er jeg jo umådelig privilegeret at have stået Ellen nær.

Ellen Krogh var i kraft af sine menneskelige kvaliteter en født kunstner. Hun skriver i et brev til sin mor, som er dateret den 11. april 1930 fra Firenze:

”Kunstens vej er jo lang og trang. Nu har jeg bestået min store alvorlige eksamen, som jeg har slidt meget for. Nu kan jeg titulere mig malerinde og har fri adgang til alle museer og samlinger over hele Italien og kan kopiere overalt.

Til eksamen har jeg malet 2 kopier, som er meget vellykkede og har fået udmærkede komplimenter, som gav udtryk for, at jeg er en født kunstner”.

Der skal i sagens natur mange ingredienser til at opnå denne status. Ellen var i besiddelse af den menneskekærlighed og skønhed i livet, som åbnede hendes øjne for naturens mangfoldighed. Det gav hun udtryk for i sine akvareller, som er små mesterværker dels fra sin hjemegn og dels fra sine hyppige ophold i Italien.

Ellen Kroghs blomsterbilleder er et budskab til mennesket og menneskeligheden.

Hendes billeder udstråler kærlighed og liv, som lå dybt forankret i hendes sjæl, som hun oplevede det i naturens mangfoldighed.

Ellen var ydmyg og tilbageholdende………..men sikken en rigdom hun har efterladt sig!

En rigdom, som vi alle nyder i dag, både os, der stod hende nær men også dem, som har et billede fra hendes hånd - hvad enten det er købt eller modtaget som bryllupsgave eller anden gave, ganske enkelt: skønne markbuketter fyldt med håb og kærlighed til livet !

Ellens ”oldebarn”, lille Anne, som i dag er 17 år, aspirerer i øvrigt til at gå i Ellens fodspor.

Bonne journée et bon week end á tous  

Mme Grethe Brissôt 

Hvilke to malerier, som Ellen Krogh fik udleveret til kopiering af Direktionen for Gallerier og Museer i Firenze er i skrivende stund stadigt usikkert. Det fremgår ikke af hendes egen levnedsbeskrivelse. Øhavsmuseet har en større samling af Ellens private breve, hvor svaret muligvis kan ligge gemt.

Inden jeg slutter for i dag og giver mig i kast med dagens planlagte opgaver i forbindelse med udstillingen, så har jeg fået et spørgsmål om, hvor mange danske og skandinaviske portrætter, som findes i Galleria degli Uffizi (Vasari-korridoren) i Firenze. Ved første indskydelse kunne jeg kun komme i tanke om Søren Krøyers selvportræt men har så været ned i mine arkiver for at undersøgen sagen nærmere.

Søren Krøyer har ganske rigtigt sit selvportræt hængende men også vennen og kollegaen Laurits Tuxen har sit eget selvportræt hængende. De to, som var nogle af de bærende kræfter i Kunstnernes Frie Studieskoler i slutningen af 1800-tallet.

Kort fortalt fik Kunstnernes Frie Studieskoler stor betydning for “Fynboerne” – de fynske malere repræsenteret ved Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen m.fl. (læs mere i indlægget: Ellens liv 3. del /2 - Forberedelserne til Ellens første Italiensrejse mv.)

Vilhelm Hammershøi, som i øvrigt også modtog undervisning hos Krøyer fra 1883 på Kunstnernes Frie Studieskoler, har også sit selvportræt hængende sammen med Harald Slott-Møller. Edvard Munch (ham med ”Skriget") og svenskeren Anders Zorn har også deres pladser i selvportrætsamlingen.

Hvis tiden tillader det, vil jeg skrive et mere uddybende indlæg om emnet.


I samklang med Mme Brissôt, vil jeg også ønske alle en god dag samt week-end
Vibeke Brosted