Når man som kurator på en kunstudstilling skal koordinere, lægge planer for opgaver, sætte sig mål for hvornår et emne skal være klart og i det hele taget har fingrene godt nede i kunstens og den museale substans, så må man have et godt projektstyringsapparat. Selvom jeg bruger computer, som en naturlig del af mit arbejde og nu også er begyndt at bruge en weblog til at formidle, så er hjertet eller krumtappen i hele mit arbejde en gammeldags og helt almindelig lavteknologisk lille lilla notesbog, hvor alle aftaler, deadlines og tanker samt kontaktpersoners e-mail adresser og telefonnumre skrives ned.
Deadlines er en vigtig og helt naturlig del af arbejdsprocessen. Min lille lilla notesbog er fyldt med deadlines. Jeg har hver dag deadlines, som skal overholdes enten for mig selv eller over for andre således, at arbejdet hele tiden kan skride planmæssigt fremad. Mine kontaktpersoner har selvfølgelig også andre vigtige gøremål i livet – men manglende overholdelse af aftaler eller manglende kommunikation opleves som en meget forstyrrende og frustrerende del af arbejdet. En frustration, som let kommer til at lægge beslag på positiv energi og som til tider reelt set virker som en stopklods eller som et drivanker i processen for at bruge et maritimt udtryk.
Så midt i det hele mens alt synes at gå fint og planmæssigt…………så sprænges pludselig en planlægnings- og koordinationsmæssig ”bombe”, som nødvendiggør en hurtig indsat og store mængder akut kreativ nytænkning. Som det er bekendt for den velorienterede læser af denne blog, så landede en sådan ”bombe” på mit bord sidste weekend, da jeg endelig havde følt mig fortjent til at tage en dag fri.
Et tilsagn om lån af to centrale værker blev pludseligt trukket tilbage og lå som en ubehagelig besked og ventede på min telefonsvarer mens jeg intetanende hyggede mig med familien. ”Katastrofen” er nu afværget og en ny og faktisk bedre præsentation af Ellens kunstneriske talenter er blevet resultatet.
Et uventet tidskrævende men glædeligt arbejde, har været arbejdet med bloggen: brosted.blogspot.com, som vedvarende skal ”fødes” med interessante og vedkommende kunsthistoriske emner og artikler om Ellens liv. Jeg har ikke tidligere formidlet kunsthistorie via en weblog og var i starten meget spændt på udfaldet. Jeg er blevet glædeligt overrasket over den positive respons, som bloggen har modtaget og kan se store fordele ved dette medium. Et stort problem for mig er dog, at jeg ikke kender mine læsere……. endnu. Når man underviser eller holder omvisninger, så er der tale om en gammeldags dynamisk proces, hvor man er i direkte dialog med hinanden. I en forsamling mødes man straks med spørgsmål, hvis budskabet er uklart men på bloggen er det anderledes. Jeg får ingen tilbagemeldinger her og nu men må gætte mig til, hvad som har interesse og hvad som ikke har. Jeg værdsætter derfor meget de kommentarer, som jeg har modtaget.
Bloggen introducerede i ugens løb også den første inviterede gæsteblogger: Mme Grethe Brissôt, som er Ellens meget nærtstående niece. Jeg har kontakt til flere gæstebloggere og håber, at flere gæsteindlæg kan bringes men må samtidig være realistisk. Med knapt 2 uger til den officielle åbning, så må jeg nedprioritere bloggens læsere indtil udstillingen er i gang. Jeg håber meget, at folk, som har læst indlæggene på bloggen vil kontakte mig på udstillingen og giver mig deres besyv. Jeg har også modtaget spørgsmål, hvilket er meget positivt men desværre uhyre tidskrævende. Al fritid er i øjeblikket inddraget til fordel for undersøgelser om Galleria degli Uffizi på bl.a. Kunstakademiets Bibliotek i København. Sent om aftenen korresponderer jeg så pr. e-mail med en italiensk renæssancespecialist i Firenze. De kunsthistoriske indlæg, som bringes videre til bloggens læsere skal være faglige og redelige også selvom det kræver mere tid.
Udstillingens titel ”Det muliges Kunst”, som indledningsvis var valgt med reference til Ellens forudsætninger og betingelser for at udfolde sig kunstnerisk, er i høj grad også blevet en udmærket beskrivelse på min hverdag som kurator. Det store overblik i den lille lilla notesbog skal forsøges holdt samtidig med, at den er mit kreative laboratorium, hvor notater svæver i cirkelrunde bobler, administrative opgaver indrammet i kvadrater, gule post-it sedler, et sort-hvidt foto fra Ellens hus i Dyreborg og med diverse e-mail adresser og telefonnumre, hvor papiret levner plads. Jeg ser mig selv som en kunsthistorisk laborant i hvid kittel, som undersøger og passer og plejer alt med største omsorg, omhu og nysgerrighed.
Det var således den forgangne uge set indefra kuratorens kreative laboratorium.
Status
Museet har nu modtaget de fleste malerier og forventer at få resten i den kommende uge. Udstillingsplakaten skulle også gerne snart være klar. Jeg vil som tidligere lovet forsøge at lægge den ud på bloggen, så man selv kan printe den ud. Udstillingskataloget er også under stadig udarbejdelse og de fysiske rammer på museet er ved at blive klargjort til udstillingen.
Kontakten til pressen er stadig rigtig god og der vil snart blive udsendt en officiel pressemeddelelse fra Øhavsmuseets side om udstillingen ”Det muliges Kunst”
De officielle talere ved åbningen har med stor glæde givet positivt tilsagn om deltagelse.
I den kommende uge skal den første prøve-ophængning finde sted på museet for at se om lysindfald og andre praktiske forhold er i orden og harmonerer med den planlagte ophængningsstrategi. Hvis ikke……..så må billederne eventuelt rokeres eller ekstra lyskilder opsættes mv. Resultatet af prøve-ophængningen kan I læse om her på bloggen i løbet af den kommende uge.
Mange forårshilsner og god søndag
Vibeke Brosted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar