Flere har spurgt mig, hvorfor jeg bruger tid på en ganske ukendt kunstner som Ellen Krogh……og de spørger i samme moment; ”var hun egentlig rigtig kunstner sådan som ” og så tøver de lidt og nævner så som regel en mandlig kunstner………”som Michael Ancher eller Søren Krøyer”.
Opstilling med vase og buket samt Larousse og Vasari, Ellen Krogh, 1943
- billedet er i privat eje.
Jeg må så svare, at både Ancher og Krøyer begge var mandlige kunstnere og, at det ikke er fair at sammenligne Ellen Krogh med dem.
Selvom Ellen Krogh er fra 1902 og således yngre end Marie Krøyer, Anna Ancher….ja selv yngre end Anna og Michaels datter, Helga…ja, så var indstillingen til kvindelige kunstnere den samme. De var kreative amatører, som skulle passe deres naturlige pligter……i hjemmet.
Anna Ancher formår måske at hæve sig kunstnerisk i sin samtid på grund af sine evner og ikke mindst sin mands støtte. Historien har sin parallel i de kvindelige fynske malerinder: Anna Syberg, Christine (Larsen) Swane og Alhed Larsen.
Alle de nævnte kvindelige kunstnere havde kendte og feterede mænd og de levede med en kunstverden omkring sig - men formåede alligevel aldrig selv at komme til orde overfor den mandsdominerede kunstverden – ikke at jeg ønsker at starte en større kønspolitisk diskussion. Jeg konstaterer blot, at mulighederne ikke var lige.
Hvis Anna, Marie og de fynske malerinder aldrig i deres samtid formåede at få den samme status som deres mænd, hvordan skulle en talentfuld pige, som voksede op i trange kår uden en kendt ægtemand og en omgivende kunstverden, så have en kinamands chance for at blive berømt. At hun så samtidig var genert grænsende til det selvudslettende gør jo ikke sagen bedre – men jeg tror nu ikke, at Ellen søgte berømthed. Hun malede fordi hun ikke kunne lade være og fordi maleriet var et refugium fra dagligdagens hårde og ofte uretfærdige kår.
Ellen Krogh kom til Italien flere gange. Første gang som kombineret stuepige og selskabsdame for Fru Rønberg. Ellen måtte dog selv finansiere rejsen gennem salg af to akvareller, hvoraf det ene vil blive præsenteret på udstillingen. Ellen fortaber sig i Italien og i Firenze i særdeleshed. Hun forlader familien Rønberg, som en sommerfugl forlader sin puppe og hendes maleriske evner indrømmer hende en meget eftertragtet ”permesso” til at kopiere efter de store kunstnere fra hele verden, som var samlet i Galleria degli Uffizi.
Ellen mister aldrig helt sin tilknytning til Sydfyn og Faaborg. Efter mange rejser til Italien og Frankrig bosætter Ellen sig til sidst på Horne og får i sit kunstneriske otium mulighed for at købe skovhuset i Dyreborg, hvor mange i gennem tiderne har besøgt hende og hvor hun får sit tilnavn blomstermalerinden.
Hun drømte i sin ungdom om at komme på Kunstakademiet i København men hendes personlige forhold tillod det aldrig. Kunsten blev alligevel hele hendes verden livet igennem, hvor hun til stadighed udfordrede sig selv malerisk. Jeg har ofte tænkt, at det var en lykke, at hun aldrig blev optaget på Kunstakademiet selvom hun var ganske tæt på. Kunstakademiet ville måske have knust en lille fugls glæde ved at male.
Jeg vil invitere alle interesserede til at besøge udstillingen ”Det muliges Kunst”, som åbner søndag d. 17. april i det billedskønne Øhavsmuseum i Faaborg…..det er så sandelig i sig selv en udflugt værd.
På åbningsdagen er der planlagt 3 omvisninger, hvor jeg vil fortælle om Ellen Krogh og svare på spørgsmål om hendes liv og kunst.
Vel mødt og på gensyn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar