På mine omvisninger er jeg ofte blevet spurgt om, hvor dygtig Ellen Krogh egentlig var som maler og hvorfor der ikke findes billeder af hende på danske museer. Jeg svarer, at jeg synes, at hun var en meget dygtig maler, som teoretisk og praktisk fuldstændigt vidste, hvad hun gjorde.
Hvis man ser på hendes kopier fra Galleria degli Uffizzi i Firenze, så er der tale om bundne opgaver, som intet rum levner til egen kreativ udfoldelse. Kopien skal være så tæt på originalen som muligt - det vil sige, at motiv, maleteknisk arbejde og farvevalg er fastlagt.
Hvis man ser på nedenstående to billeder kan man forsøge at sammenligne. Indledningsvis skal det siges, at jeg ikke har kunnet få lov til at bringe et foto af originalen. De italienske myndigheder kan være om end meget strikse med de ophavsretlige regler. Jeg har derfor til udstillingen måttet bestille en moderne kopi af originalen. Kopien er et lærredstryk efter præcist forlæg efter originalen.
Motivet er af den italienske adelsdame Bianca Capello, som blev født i Venedig i 1548 af meget rige og indflydelsesrige forældre. Hun blev anset som en af Venedigs smukkeste kvinder på den tid. Hun gifter sig hemmeligt under sin stand og må flygte til Firenze, hvor hun lever under uvante trange økonomiske kår. I Venedig forsøgte man at få Storhertugen af Firenze til at udlevere hende men han afslår. Storhertugens søn forelsker sig i Bianca og hun forlader hurtigt sin mand. Storhertugens søn er imidlertid allerede gift, så forholdet skaber en del komplikationer. Historien fortsætter med ægtemandens mord på åben gade, hemmeligt ægteskab mellem Storhertugens søn og Bianca, giftmord med arsenik osv. osv. - den fulde historie er skildret flere steder på internettet.
Lærredstrykket til venstre er mindre end 6 uger gammelt og er derfor friskt og lyst i farverne. Ellens kopi til højre er fra efteråret 1926 og således snart 85 år gammelt og bærer desværre præg af en hård tilværelse. En rensning af maleriet samt ny opspændning af en dygtig konservator ville gøre underværker og gøre maleriets farver og glød vitale igen.
Hvis man sammenligner de to billeder idag, synes jeg, at Ellen har klaret opgaven overordentligt fint. De strenge italienske museale myndigheder, som skulle godkende kopisten og kopierede arbejder inden de kunne frigives, har da også godkendt Ellens kopi med særlig antegning og godkendelse af Dottore Chrisoforo på bagsiden af Ellens maleri.
Til venstre moderne lærredstryk af original. Til højre Ellens godkendte kopi.
- Ellens kopi af Bianca Capello in situ Øhavsmusset i Faaborg
Officiel godkendelsea af Ellens kopi fra 1926 ved signatur af Dottore Christoforo
Det er muligt, at man ikke kan lide Ellens stil eller motivverden men man må anerkende hendes store både farveteoretiske og håndværksmæssige viden, som burde have berettiget hende til større anerkendelse og måske også en fast repræsentation på et dansk kunstmuseum.
Et forhold, som med stor tydelighed viser Ellens Kroghs store faglige viden og kunnen er, at hendes oliemalerier ikke krakelerer, hvilket mange andre højt estimerede kunstnere med massiv repræsentation på diverse danske kunstmuseer ikke kan prale af. Ellen kendte oliemalingens natur og oliemaleriets teknik.
Der findes imidlertid mange dygtige kunstnere, som aldrig finder vej til berømmelsens tinde eller kunstmuseernes vægge med det ændrer jo ikke ved deres talent. Efter min mening er Ellen Krogh ikke blot en tilfældig blomstermalerinde fra Dyreborg. En vurdering, som jeg i øvrigt ikke står alene med blandt fagfæller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar