I dag har jeg været iført det grove arbejdstøj, de praktiske sko, den varme trøje og den praktiske fletning i håret. Jeg har tilbragt hele dagen i Øhavsmuseets Gamle Gård i Holkegade i Faaborg, hvor de indleverede malerier siden i går har stået klar til den mere praktiske del af arbejdet med at arrangere kunstudstillingen ”Det muliges Kunst” om maleren Ellen Krogh.
På universitetet har jeg beskæftiget mig med blandt andet teorier omkring kurateringsidé, udstillingsæstetik og ophængningsstrategi. Alt sammen noget, som handler om, at præsentere malerierne og kunstneren bedst muligt i forhold til udstillingens ide. Mange har spurgt mig om det ikke blot handler om at sætte et søm i væggen – men nej, det gør det ikke… for det første er lokalerne her på museet fredede, så det går slet ikke at hamre søm i de eksisterende, kulturbærende og smukt bemalede vægge. For det andet må jeg have udstillingens overordnede tema for øje, når jeg arrangerer malerierne. Udstillingens idé er en såkaldt retrospektiv, tematisk kunstudstilling. Det vil sige, at jeg allerede ved udvælgelsen specifikt har haft dét mål at vise forskellige temaer fra Ellen Kroghs liv, rejser og motivkredse. Vigtigt er det også at overveje, hvordan udstillingens publikum ledes mest naturligt gennem lokalerne og ved hjælp af blandt andet en fornuftig højde på de udstillede malerier får de mest optimale muligheder for at betragte værkerne. Sidst men ikke mindst skal overvejelser om lysindfald fra vinduer accentuere f.eks. oliemalerier, hvorimod akvarelmalerier skal skånes for direkte sollys. Lokalernes lampetter skal korrigeres undervejs, sådan at eventuelle mørke hjørner undgås.
Derfor var dagens arbejde et puslespil, hvor jeg, med velvillig assistance fra en af museets interesserede og dygtige medarbejdere forsøgte at føre teorien ud i praksis. Lokalerne er meget smukke men langt fra retvinklede. Nærmere er de, som en skotøjsæske, der er trykket ud af facon, hvilket har givet os en del udfordringer. Indledningsvis havde vi en rulle med kraftig hvid nylonsnor til ophængningen – men efter nærmere overvejelser var den hvide nylonsnor alligevel ikke en brugbar løsning. Jeg valgte i stedet at anskaffe en driftssikker men farveneutral tynd snor, som er usynlig og nærmest får malerierne til at svæve smukt på væggene.
En dejlig, glædelig og en helt igennem god dag, som er foreviget ved fotos taget af Olav, som er museets dygtige fotograf. Nu mangler jeg kun at hænge malerier op i et mere moderne rum, hvor der tillige skal stå en glasmontre i tre fag, hvori diverse biografiske materiale om Ellen vil kunne ses. Jeg glæder mig til om et par dage at gå en runde på museet og nyde resultatet. Men det hårde arbejde er endnu ikke tilendebragt. Der skal fortsat laves udstillingskatalog, pyntes med blomster, lægges en særligt indkøbt gæstebog frem og så skal der fortsat forsøges at holde liv i denne blog, kontakten til pressen skal også vedligeholdes og måske i en ledig stund laves notater til en lille åbningstale.
Jeg glæder mig meget til at se projektet tage endelig form i løbet af den kommende uge.
Mange hilsner til bloggens læsere både nye og gamle
fra Vibeke Brosted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar