torsdag den 31. marts 2011

Bloggen har idag rundet 1000 hits / besøg

Kære læsere af denne blog,
Til min store glæde og overraskelse, så rundede vi  i morges 1000 hits / besøg. Bloggen er kun 14 dage gammel, så det anser jeg, som en stor succes.
Da jeg oprettede bloggen, var jeg meget i tvivl om det ekstra arbejde, som jeg påtog mig, ville være umagen værd. Det har så sandeligt vist sig umagen værd og jeg vil fortsætte med at skrive indlæg om Ellen Krogh og kunstrelaterede emner til forhåbentlig fortsat glæde for alle interesserede - min tid til blogskrivning vil dog blive mindre og mindre i takt med, at åbningen af udstillingen rykker nærmere og nærmere, så indlæggene bliver nok færre i den kommende tid. Jeg vil forsøge at skaffe nogle spændende gæstebloggere således, at I ikke forsømmes.
I morgen vil I iøvrigt kunne møde den første gæsteblogger. I vil kunne læse et indlæg fra Mme. Brissôt, som er Ellens niece. Hun er 80 år og bor i Nordfrankrig men rejser stadig Jorden rundt og har givet tilsagn om at komme til Faaborg i påsken.

Mange taknemmelige hilsner med ønsket om en god dag til alle bloggens læsere
Vibeke Brosted

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Jensen31. marts 2011 kl. 18.14

    Hej Vibeke! Det er en spændende og overskuelig blog, I har fået lavet - og en interessant person hende Ellen. Held og lykke med udstillingen i Fåborg. Jeg mødte din mand i toget, da han skulle til Skagen i tirsdags - og jeg lovede at give en tilbagemelding på bloggen. Jeg får desværre ikke selv mulighed for at komme at se bloggen, når det kun er i påsken, da jeg er på ferie. Men jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med udstillingen - og fortsat god fornøjelse med din blog - der er mange spændende indlæg, så fortsæt blot det gode arbejde :)

    SvarSlet
  2. Hej Helle, Tak for din positive feed back. Det er første gang, at jeg forsøger at formidle kunsthistorie ved hjælp af en blog. Jeg er meget glad men også overrasket over den megen positive kritik. Kunsthistorien rummer mange spændende historier, som bare venter på at blive formidlet.
    Udstillingen slutter iøvrigt først i midten af juni - men efter påske er der kun åbent lørdage og søndage fra 11:00 til 15:00.
    I skal være meget velkomne, hvis jeres tid tillader det.
    Håber at se jer i Faaborg.
    Mange hilsner
    Vibeke B.

    SvarSlet